SEO Medarbejder hos Adwise Media
Målrettet SEO-Specialist søges til innovativt webbureau
Adwise Media er blandt Danmarks mest innovative webbureauer, og laver allerede i dag markedsføring for 350+ Danske virksomheder. Men ambitionerne er meget større, og for at fortsætte vores formidable vækstkurve, skal vi fortsætte med at levere ekstraordinære resultater for vores kunder. For at levere ekstraordinære resultater for vores kunder, skal vi have de mest dygtige og visionære medarbejdere i branchen.
Det er her du kommer ind i billedet. For vi søger i øjeblikket en innovativ SEO-Specialist til vores SEO-team.
Din profil
Vi rekrutterer gerne fra toppen af dansk marketing, men 50% af vores medarbejdere har vi selv oplært og indlemmet i marketing-eliten gennem vores gennemarbejdede praktikforløb.
Derfor er det ikke vigtigt for os, at du har 5 års bureauerfaring om end det selvfølgelig er en merit, men det der betyder mest for os er, at du er villig til at gå hele vejen, og ved hvad det vil sige at arbejde struktureret og målrettet, lige som du skal nære en kompromisløs og inderlig passion for marketing.
Kan du sige ja til ovenstående så er du langt.
Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks mest ambitiøse marketingbureau?
Alt du skal gøre er at udfylde kontaktformularen herunder.

Folk der nyder at gå på arbejde er mere effektive
Skal man kunne arbejde hårdt og effektivt uden at brænde ud, har vi erfaret at vi er nødt til at have det sjovt sammen. Derfor har vi både bordfodbold og bordtennis til pauserne. Samt mad- og sodavandsordning (vi er jo nørder ik’).
Vi har også en Chill-out lounge, hvor man kan sidde og fordybe sig i arbejdet eller holde et casual møde med en kunde eller en kollega.
Sidst men ikke mindst holder vi masser af fede firmaarrangementer, hvor vi senest har prøvet highropping, gokart, limousinetur, middag på Mash Penthouse, for ikke at glemme en tur til den lokale perle Badesøen i Albertslund.
Ansøg job
Ansøg om jobbet her
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og vil gerne love at den blive læst igennem, da vi tager vores ansøgere meget seriøst, i og med det er potentielle fremtidige kollegaer.
Derfor forventer vi selvfølgeligt også at du som ansøger, tager os seriøst og kun sender en ansøgning hvis du har en interesse i jobbet og ikke sender den fordi du skal sende 2 ansøgninger om ugen.
Opbevaring af personlige oplysninger
Ved udfyldelse af ansøgningen, vil dine personlige data blive opbevaret i op til 12 måneder i vores interne system og herefter blive slettet automatisk.
Ønsker du din ansøgning slettet inden de 12 måneder, eller ønsker du blot at vide hvilke personlige data vi har på dig, bedes du rette henvendelse til os på info@adwise.dk eller telefon 93 20 50 20
Så vil vi selvfølgelig imødekomme dine ønsker.
